Fælles principper i vores dagtilbud

Herunder kan du læse om de principper, der går på tværs af dagtilbuddene i Vallensbæk. Institutionerne og dagplejerne har også lokale principper, som du kan læse på deres egne hjemmesider.

Solen er dejlig, men også farlig i for store mængder. Derfor følger vi i Vallensbæk Sundhedsstyrelsens retningslinjer for solbeskyttelse i dagtilbud og sørger for skyggemuligheder på legepladsen. Vi forventer, at I smører jeres barn hjemmefra om morgenen og så smører vi efter behov resten af dagen. Det er altid godt, hvis I har en solhat eller kasket liggende på jeres barns plads, så den kan bruges ved behov.

Læs mere om sundhedsstyrelsens retningslinjer for solbeskyttelse i dagtilbud

I alle Vallensbæks dagtilbud er der madordning for alle indskrevne børn, hvilket betyder at alle børn får serveret et sundt frokost- og mellemmåltid. Derudover er der tilbud om morgenmad for de børn, der ikke har spist hjemmefra. Vi følger Fødevarestyrelsens officielle kostråd.

Dem kan du læse mere om her: 
Fødevarestyrelsens officielle kostråd

Madordningen har, ud over at børnene skal have dækket de basale behov, også et pædagogisk formål, hvilket betyder, at vi under måltidet ikke blot indtager føde, men også arbejder med nysgerrighed og madmod, sanser, relationer - blandt andet ved at opfordre børnene til at hjælpe hinanden - og sprogstimulering.

Der vil blive taget hensyn til, hvis barnet ikke spiser svinekød og der vil blive tilbudt et andet alternativ. Hvis der skal tages særlige kosthensyn ift. allergier, skal der kunne fremvises lægeerklæring som I bedes indhente hos egen læge og angive institutionens EAN-nummer til betaling.

Vi vækker som udgangspunkt ikke børnene, når de sover og vi følger Sundhedsstyrelsens retningslinjer ifm. Soveseler. Det betyder, at børn som udgangspunkt sover udendørs med sele i krybbe eller barnevogn indtil de bliver to år, og derefter sover indendørs på en madras.

Vi ved, hvor vigtigt det er med en god overgang, når der skal ske noget nyt i barnets liv. Derfor arbejder vi altid med at skabe tryghed og forudsigelighed for barnet ved alle overgange. Både når barnet starter i dagtilbud, starter i børnehave og når barnet starter i skole. Der kan læses mere om opstart i dagtilbud og opstart i børnehave under de enkelte dagtilbud

I forhold til skolestart, har vi i samarbejde med skolerne lavet en brobygningsplan. Planen evalueres løbende og tilrettes ved behov.

Sprogvurderinger på alle skolestartere er foretaget.

  • Visitation for udsat skolestart
  • Skoleindskrivning lukker
  • Leder af dagtilbudsområdet indkalder til planlægningsmøde med dagtilbudsledere og SFO ledere
  • Dialogprofiler og overgangsbeskrivelser er udfyldt og samtykke er indhentet

  • SFO pædagoger besøger dagtilbud
  • Afholdelse af netværksmøder på børn med særlige behov

Dagtilbud indkalder og afholder overgangssamtaler med SFO/skole og forældre ift. børn hvor samtale er hensigtsmæssig. 

SFO inviterer og deltager i minimum to besøg af alle dagtilbud.

  • Dagtilbud giver input til klassedannelse
  • Der laves handleplaner for børn med særlige behov ift. opstart og tid i SFO
  • Introduktionsdag for alle børn i SFO

  • 1. og 2. maj er børnehavepædagoger i SFO to dage á fire timer
  • Handleplan for skole for børn med særlige behov færdiggøres
  • Leder af dagtilbudsområdet indkalder til evalueringsmøde ift. brobygningsproces og overlevering af børn