Amalieparken
Amalieparken er en integreret daginstitution, som ligger midt i Vallensbæk - tæt på station og rådhus. Huset er i to etager med køkken i stueetagen. Både vuggestuen og børnehaven har sin egen legeplads, men vi kan besøge hinanden, da der kun er en låge imellem.
Vi har fire teams med hhv. vuggestue- og børnehavegruppe:
- Lilla team med Larver og Sommerfugle
- Grønt team med Haletudser og Frøer
- Blåt team med Ællinger og Svaner
- Orange team med Grislinger og Pindsvin
Vi arbejder med at skabe sunde, udviklende og ligeværdige fællesskaber, hvor alle børn har mulighed for at deltage. Derfor er samarbejdet med forældrene også vigtigt for os. Her arbejder vi kontinuerligt på at afstemme forventninger, møde hinanden med gensidig tillid og have en konstruktiv dialog.
