Velkommen til Nøddeboparken
Nøddeboparken er en daginstitution beliggende i et naturskønt område tæt ved stranden. Her har vi også en stor og indbydende legeplads, som børnene benytter dagligt til leg og bevægelse.
Vi modtager børn i alderen 0–6 år, fordelt på vuggestue- og børnehaveafsnit. Vores pædagogiske personale arbejder ud fra en genkendelig og tryg struktur, der understøtter det enkelte barns trivsel, udvikling, læring og dannelse.
I Nøddeboparken lægger vi stor vægt på relationsdannelse, omsorg og nærvær. Børnene inddrages aktivt i hverdagens rutiner og får ansvar, så de oplever at være en værdifuld del af fællesskabet.
Som noget helt særligt har vi også en bus – Dragen – som fungerer som en rullende stue. Den kører dagligt med fast personale og skiftende børn fra børnehavegrupperne, og giver mulighed for spændende oplevelser og læring i nye omgivelser.
Kontakt os gerne for en rundvisning eller ved spørgsmål på tlf. 24 66 22 90
