Som udgangspunkt er det en god ide at afsætte 1-2 uger til indkøring i vuggestuen.
Den første dag er et besøg, hvor I og jeres barn er hos os i ca.1 time. Besøget vil som udgangspunkt ligge om formiddagen i tidsrummet 9-11. Herefter tager vi dagene en ad gangen og vil i dialog med jer beslutte, hvornår jeres barn er klar til at spise med, tage sin første lur, tage med på første tur og endeligt sige farvel.
I de første dage har jeres barn måske behov for, at I kun går i kortere perioder. Her er det vigtigt, at I befinder jer forholdsvis tæt på institutionen, så vi har mulighed for at kontakte jer hurtigt, når jeres barn er mættet af indtryk.
Vi anbefaler, at barnet i den første tid har kortere dage, da det kræver meget energi at starte i helt nye rammer.
Indkøring i vuggestuen vil ofte medføre, at jeres barn kan være meget træt sidst på eftermiddagen og reagerer på de nye omgivelser, det befinder sig i. Det tager typisk 3 måneders tid for et barn at falde til på stuen, hvorefter vi tilbyder en trivselssamtale.
