Nøddeboparkens pædagogiske læreplan

Nøddeboparken er en stor integreret daginstitution i Vallensbæks Distrikt Syd, hvor vi har et tæt samarbejde med daginstitutionerne Mejsebo, Amalieparken og Egholmskolen.

Vi er en daginstitution med børn i alderen 0-6 år, opdelt i 2 afsnit, hvor der i begge afsnit er 3 stuer. I børnehaven har vi to stuer med 3-4-årige og en førskolegruppe. Derudover har vi en bus, Dragen, der fungerer som en rullende stue. Den kører hver dag med fast personale og skiftende børn fra børnehavegrupperne. I vuggestuen er vi fordelt på 3 stuer med børn i alderen fra 0-3 år.

Nøddeboparken ligger i et skønt naturområde tæt på stranden. Derudover har vi en dejlig stor legeplads, som vi dagligt benytter.

I Nøddeboparken arbejder det pædagogiske personale med en genkendelig struktur, som støtter og guider det enkelte barns trivsel, udvikling, læring og dannelse. Det pædagogiske personale vægter relationsdannelse, omsorg og nærvær for børnene. Vi inkluderer børnene i dagligdagens rutiner og giver dem ansvar, så de kan opnå følelsen af at være en del af fællesskabet.

Vi arbejder målrettet med opdeling i mindre grupper gennem dele af dagen. Målet for børnene i de mindre grupper er at understøtte børnenes deltagelsesmuligheder, fordybelse og nærvær. Alle stuer inddeler deres børn i 4 grupper ud fra relationer, alder og kompetencer, og hver af de pædagogiske personaler har ansvaret for at sætte rammerne for et læringsmiljø og derigennem tilbyde deltagelsesmuligheder for alle børn.

Vores børnesyn danner grundlag for den røde tråd i Nøddeboparken. Vi ser det enkelte barn som en værdi i sig selv. Vi tager udgangspunkt i barnets perspektiv og fokuserer derfra på barnets udviklingspotentiale samt sikrer, at alle føler sig som en vigtig del af fællesskabet. Vi er en institution præget af faglig udvikling, da vi prioriterer løbende at udvikle os via uddannelse, sammen og individuelt.

For at sikre at vi udvikler vores praksis, arbejder vi løbende med evalueringsprocesser. Processerne er bygget op omkring temaer hentet fra denne læreplan og koblet på en praksisrelevant situation, hvad enten det er en rutine, forældresamarbejde eller andet fra vores hverdag. Processen tager afsæt i mål for børnene samt hvilken indsats de voksne skal levere for at nå målet. Vi anvender bl.a. interviews, spørgeskemaer og videooptagelser til at få et blik på vores nuværende praksis, og derfra hvor vi skal udvikle os. Processen for evalueringer er ligeledes en del af personalets eget arbejde med udvikling og håndtering af udfordringer i dagligdagens pædagogik.

I Nøddeboparken skal barnet anerkendes, forstås og lyttes til, så det oplever at have en værdi for og i fællesskabet. Barnets interesser og perspektiver bliver inddraget i dagligdagsaktiviteter, så børnene i stigende grad oplever selv- og medbestemmelse. Vi organiserer de pædagogiske aktiviteter for at sikre, at alle børn har deltagelsesmuligheder. Organiseringen sker både gennem formiddagens aktiviteter og hverdagens rutiner.

I vores børnesyn ser vi barnets adfærd som en reaktion på de omgivelser og læringsmiljøer, det færdes i, og derfor arbejder vi altid med at tilpasse omgivelserne omkring barnet for at sikre barnets trivsel og udvikling.

I Nøddeboparken hører dannelse og fællesskab sammen. Børnene skal føle sig som en inkluderet del af fællesskabet med rettigheder og pligter. Vi ser dannelse som en dynamisk proces, der hele tiden er i udvikling, og den røde tråd i barnets dannelsesproces begynder i vuggestuen og slutter, når børnene forlader børnehaven. Alt det, børnene får med sig af værdier og læring omkring ligestilling og demokrati, videreføres senere hen i skolelivet, uddannelse og mestring i voksenlivet som aktive deltagere i en global verden. Derfor ser vi os som en betydningsfuld del af Vallensbæks målsætninger på skoleområdet. Det er væsentligt for os, at børnene bliver set og hørt i fællesskabet uanset baggrund, køn og kultur.

Gennem en evalueringsproces med videooptagelser har vi arbejdet med vores nysgerrighed på børnenes intention, bl.a. i konfliktsituationer, hvor målet for børnene er, at de føler sig set, lyttet til samt anerkendt ud fra deres intention. Personalets indsats indbefatter at bruge dialog til at forstå intentionen og tilbyde andre muligheder for alternative fortolkninger af andres handlinger.

Vi vægter barnets ytringer som afgørende i en demokratisk dannelsesproces. Barnet skal opleve at have ret til at ytre sig i de fællesskaber, de indgår i, og vi bruger bl.a. de pædagogiske aktiviteter i hverdagen som et øverum for udvikling af barnets selvstændighed, trivsel, læring og identitet. Det gør vi fx til vores børnemøder/samlinger, hvor børnene øver sig i at vente på tur, lytter til hinanden og ytrer sig i en større forsamling.

Vi benytter temakufferten “Fri for Mobberi”, som er et redskab, der ved hjælp af billeder og historier inspirerer og hjælper børnene til at tale om følelser og til at aflæse andre menneskers stemninger. De tilegner sig dermed indsigt og får forståelse, empati og medfølelse for andre og sig selv.

Vi ser understøttelsen af legen som en af de grundlæggende kerneopgaver i vores pædagogiske arbejde. Vi ser vigtigheden i at anerkende og understøtte den frie selvorganiserede leg og prioriterer at give børnene plads til, gennem dagen, at fordybe sig i legen og et selvvalgt fælles tredje. Vi mener, den børneinitierede leg giver dem en forståelse for hinanden, for hinandens grænser og selvtilliden til at kunne indgå i et børnefællesskab.

Netop fordi vi ser understøttelsen af børnenes leg som en vigtig del af vores arbejde, har vi valgt, at “legen” skal være vores fælles faglige tema i vores evalueringsprocesser i 2023.

Vi forstår læring bredt og ser læring som noget, der finder sted i forskellige processer og sammenhænge, både når personalet iværksætter planlagte aktiviteter, og når børnene selv tager initiativ til aktiviteter.

Børnene lærer hele tiden, i alle kontekster og gennem hele dagen. De lærer i det store fællesskab, i tilrettelagte pædagogiske aktiviteter, i rutiner, i leg og af hinanden. Vi tilrettelægger aktiviteter, der skal bidrage til, at alle børn lærer om begreber og får en forståelse for deres omverden. Vi følger børnenes spor og interesser for at styrke deres nysgerrighed, selvfølelse og viden.

Der er læring i alle dagligdagens rutiner. Et eksempel kan være vores garderoberutine, hvor vi, gennem en evalueringsproces med videooptagelser, har udforsket, hvordan vi voksne satte rammen for læringsmiljøet i garderoben omkring børnene, med fokus på de fysiske omgivelser, vores interaktioner med børnene og placering i rummet. Målet for børnene er bl.a. at de selv lærer at tage tøj af/på, og derigennem udvikler deres motoriske færdigheder samt dannes ind i en fællesskabsfølelse, hvor man har pligt til at hjælpe hinanden, når man kan. Indsatsen for de voksne handlede meget om at bevare tålmodigheden, ”sidde på deres hænder” og bruge sproget til at guide barnet i situationen. Ligeledes at se, hvornår børnenes behov for hjælp ofte kunne dækkes af en kammerat, hvor de kan hjælpe og tage ansvar for hinanden.

Et andet eksempel på vores arbejde med rutiner er ved de pædagogiske måltider. Her deltager børnene aktivt, da de er med til at hente vognen i køkkenet, de dækker bord, og de øser selv op eller smører deres egen mad, alt efter hvad de kan og magter den enkelte dag. Ved måltiderne opfordrer vi også aktivt til, at børnene hjælper hinanden. I og med at børnene selv deltager aktivt, bidrager det til deres læring, dannelse og skaber identitet og øger deres selvværd. De føler, at de kan noget og er en del af et fællesskab. Vores indsats går her på at bruge vores sprog til at guide og understøtte de opgaver, børnene skal løse, og understøtte børnenes interne dialoger omkring bordet.

I Nøddeboparken ser vi fællesskaber som den vigtigste del af børnenes hverdag. Målet er, at alle børn skal indgå i et fællesskab med andre børn og voksne, da vi mener, at relationer og venskaber er afgørende for børns trivsel, udvikling, læring og dannelse. Børnefællesskaberne i institutionen skabes både i planlagte pædagogiske aktiviteter og i børneinitierede selvorganiserede aktiviteter. Vuggestue- og børnehaveafsnittene arbejder ud fra en fælles pædagogisk ramme, hvor hver stue og afsnit selv danner forudsætningerne for, hvordan børnefællesskabet opnås.

Begge er vigtige læringsrum, fordi det at forholde sig til andre kræver mere end det at forholde sig til sig selv. Vores tidligere beskrevne strukturelle gruppeopdeling er en indsats, som sikrer en højere grad af nærvær og skaber bedre forudsætninger for, at børnenes sociale kompetencer udvikles. Dragestuen, vores tilknyttede bus, er ligeledes en vigtig faktor i skabelsen af børnefællesskaber. Her er børnene blandet på tværs af alder og stue. Der gives plads til individuel leg og planlagte pædagogiske aktiviteter med henblik på dannelse af nye relationer og fællesskaber.

I Nøddeboparken ser vi de pædagogiske læringsmiljøer som eksisterende gennem hele dagen, lige fra børnene kommer om morgenen, til vi siger farvel om eftermiddagen. Læringsmiljøet findes både ude og inde; det udspiller sig i spontane aktiviteter og i børne- og vokseninitierede aktiviteter; i vores rutiner og i leg. Alle de læringsmiljøer, som vi tilbyder, skal have mål for børnene og refleksioner over den indsats, det kræver for os at nå de mål, som tidligere nævnt med bl.a. garderobe og spisning. Vi bruger vores løbende evalueringsprocesser til at skabe fælles opmærksomhed på, hvad målet for børnene er i de forskellige læringsmiljøer og hvad målet derfor er for de voksne.

I Nøddeboparken ser vi forældrene som en vigtig ressource og tæt samarbejdspartner i barnets liv. Vi arbejder på at skabe en åben dialog, tillid og gensidig forståelse og respekt.

Vi ser forældrene som vigtige i forhold til både det store fællesskab og børnefællesskabet. Forældrene har et medansvar for fællesskabet. Det betyder, at de er med til at skabe et velfungerende børnefællesskab, hvor der er mulighed for at etablere venskaber på tværs af alder, køn og kultur, samt at mobning og eksklusion forebygges. Som indsats gives der mulighed for, at forældre eller det pædagogiske personale kan bede om en samtale eller anden form for drøftelse, hvis de oplever udfordringer eller har brug for råd/vejledning.

Ligeledes har vi i Nøddeboparken besluttet, at forældrene har krav på forskellige planlagte møder som f.eks. en 3-måneders trivselssamtale og en brobygningssamtale ift. overgang fra vuggestue til børnehave. Som nye forældre i dagtilbuddet skal man have et højt informationsniveau om husets arbejde og arrangementer.

Der bliver årligt planlagt fælles forældremøde, stueforældremøder, og der holdes fælles arrangementer og forældrebestyrelsesmøder. Vi oplever forældrene som meget entusiastiske, engagerede og aktivt deltagende både i hverdagens dialoger og til vores fælles arrangementer.

Som indsats skal vi i Nøddeboparken være udadvendte og imødekommende i forældresamarbejdet og betragte alle henvendelser konstruktivt, så forældre og personale sammen får skabt den bedste forudsætning for barnets trivsel, udvikling, læring og dannelse. Vi har i den forbindelse gennemført et større kvantitativt evalueringsprojekt, hvor alle forældrene svarede på et spørgeskema. Hensigten var at kortlægge, hvordan forældrene oplevede vores imødekommenhed samt løbende dialoger. Derefter satte vi mål for personalets indsats ift. svarene, så vi styrkede vores indsats målrettet.

I Nøddeboparken ser vi alle børn som en vigtig del af fællesskabet. Vi ser det enkelte barn som havende både værdi og ressourcer.

I Nøddeboparken ser vi barnets adfærd som et resultat af de læringsmiljøer, vi tilbyder, og derfor er vores perspektiv altid på vores egne mønstre samt de andre børns adfærd i fællesskabet. Et barns uhensigtsmæssige adfærd er altid et resultat af en sund reaktion på et usundt miljø. Vi har derfor blikket rettet mod gruppen, vores egen tilgang samt de fysiske omgivelser.

I løbet af et barns første leveår vil enkelte opleve, at der - i en periode – kan være noget, der opleves som svært i vores læringsmiljøer. Barnet kan f.eks. opleves sprogligt udfordret, følelsesmæssigt sårbart eller på anden måde udfordret og derfor have behov for ekstra nærvær og støtte i miljøet. Særlig opmærksomhed på en gruppe vil altid ske i et åbent samarbejde med det enkelte barns forældre.

Vi vil observere børnene/personalet og deres strategier for at understøtte og guide børnenes mestring, deltagelsesmulighed og læring i fællesskabet. Dette kan bl.a. være i et tilrettelagt læringsmiljø, der i videst muligt omfang tager udgangspunkt i det enkelte barns specifikke behov og ressourcer.

Vi ser på barnets intention frem for barnets handling og er undersøgende på, hvad intentionen med handlingen var. Vi arbejder bevidst med, at barnet ikke føler sig udstillet i dets udfordring i den øvrige børnegruppe. Med en forklarende dialog til de andre børn nedtoner vi eventuelle uhensigtsmæssige handlemønstre for ikke at ekskludere barnet fra fællesskabet.

Vores arbejde i små grupper gennem dagen sikrer, at vi kan observere og understøtte børn i udsatte positioner bedst muligt.

Vi har en række handlemuligheder for fagfaglig sparring, som vi efter behov kan kontakte, f.eks. et tværfagligt team, som kan give os værktøjer til at støtte, guide og hjælpe os og barnet med udfordringen. Alt dette foregår i tæt samarbejde med barnets forældre, der også kan inviteres til møder med deltagelse af faglige personer.

Vi tilstræber at sammensætte en hverdag med en genkendelig struktur, som støtter og guider det enkelte barns trivsel, udvikling, læring og dannelse. Vi evaluerer løbende og følger barnets udvikling og trivsel.

I førskolegruppen, Skrubbestuen, arbejdes der i høj grad med SFO-parathed som overordnet mål.

”Skrubbebørn” kommer fra de to øvrige børnehavegrupper og til tider også børn fra andre institutioner. Vi finder det væsentligt at dyrke fællesskabet og lægger derfor ud med en “ryste-sammen-uge" midt i maj måned. Denne uge har fokus på små og store lege, sociale kompetencer og et begyndende kendskab til de andre børn og nye voksne.

Vi spiser i de samme grupper hver dag på stuen og ofte også med den samme voksne. Under måltidet har vi fokus på dialog om maden, på oplevelser i almindelighed og generelt fokus på dannelse, demokrati og medbestemmelse. Øvrige vigtige sociale kompetencer i førskolegruppen har fokus på f.eks. at vente på tur, evnen til empati, overholde regler i leg og spil, at bede om hjælp, gradvist at kunne løse mindre konflikter selv, at kunne deltage i planlagte voksenstyrede aktiviteter og at være en god ven.

Vi har et øget sprogligt fokus i dagligdagens mange gøremål og gør meget ud af dialoger mellem børn og voksne. Det er Skrubbestuens mål, at børnene gradvist bliver kompetente samtalepartnere. Børnene lærer derved efterhånden at forstå en kollektiv besked og at udføre relevant handling. Børnene øver også i at tale i større grupper og i at udtrykke sig forståeligt. Vi har temaer om rim, dialogisk læsning og til sidst i Skrubbetiden har vi om bogstavkendskab og især hvordan bogstaverne lyder. Vi bruger også læringsspil på iPad.

Vi øver selvhjulpenhed med fokus på:

• At kunne overskue egne ting og holde orden i egen garderobe.
• At kunne klare toiletbesøg selv – efter barnet er 5 år er det motorisk ‘klar’ til at tørre sig selv.
• At lege i mindre grupper uden opsyn (gradvis tilvænning).

Der er et godt samarbejde med både AKT-team (Skolens team for børns Adfærd, Kontakt og Trivsel) og SFO-pædagoger (Skolefritidsordning) på Egholmskolen. Dette samarbejde starter op hvert år i henholdsvis september og januar måned med ugentlige besøg fra skolen. Børnene lærer her de nye voksne at kende.

Vi benytter lokalområdets mange faciliteter, bl.a. Vallensbæk Kultur- & Borgerhus, hvor vi låner bøger og ofte bliver inviteret til kulturelle aktiviteter, f.eks. teaterforestillinger og musikoplevelser, hvor også andre af Vallensbæks daginstitutioner deltager.

Vi går på opdagelse på stranden og på besøg på “Dyregården Søholt”, hvor vi ser på alle de forskellige bondegårdsdyr. Vi går på naturlegepladsen og tager bybussen til “Bækkehuset”, hvor der er rig mulighed for at udforske både naturfænomener og kroppen.

Derudover besøger vi ældreboligerne “Rønnebækhus” to gange om året med vores store børn, hvor vi traditionen tro slår katten af tønden og går Luciaoptog.

Vi deltager i idrætsaktiviteter bl.a. i Idrætscenteret, hvor vi afholder den årlige idrætsdag med alle de andre institutioner i Vallensbæk. Vi afholder fodboldturnering og holder motionsdag med Mejsebo hvert efterår og besøger de andre institutioner i nærheden.

Vi tager på ture med egen stue og på tværs af stuerne for at styrke børnefællesskaber ved at inkludere alle børn i en fælles tur.

Bussen kører ofte til stranden, og især om vinteren til Bækkehuset, hvor børnene får mulighed for at undersøge lokalområdets natur.

I Nøddeboparken bruger vi legepladsen som et fysisk læringsmiljø for vuggestuebørn og børnehavebørn. Her skabes der børneinitierede, spontane og planlagte pædagogiske aktiviteter.

Indenfor har vi et Kreativitetsrum, krop- og bevægelsesrum, sprog/læserum og to store fællesrum. Her er der mulighed for at udvikle og udfolde sig inden for samtlige læreplanstemaer.

Vores stuer er indrettet med fokus på ”rum-i-rummet”, og vi har derfor rumdelere, som muliggør, at børnene kan fordybe sig uden forstyrrelser på stuerne.

Vi kommer rundt om det æstetiske børnemiljø ved at give børnene mulighed for at bruge deres sanser både indenfor og udenfor. Det kan fx være science-aktiviteter, lege med mudder, fingermaling, klippe-klistre, lime og hvad børnene ellers finder spændende.

I forhold til det psykiske børnemiljø sørger vi for at have en positiv tilgang til børnene og være nærværende for børnene igennem dialog og omsorg.

I Nøddeboparken ser vi barnet som et selvstændigt individ, der skal udvikle selvværd, selvtillid, selvrespekt og selvstændighed i et trygt børnefællesskab med nærværende voksne. I den nære relation ser vi tingene fra barnets perspektiv, sætter os ind i deres følelser og udviklingspotentiale og styrker dem til at blive robuste og få gå-på-mod til at kunne mestre livet.

Vi tager udgangspunkt i det enkelte barns personlighed og styrker.

• Vi ser individet i fællesskabet.
• Vi øver os på at være en god ven og hvordan man interagerer i samspillet med de andre børn med brug af “Fri for Mobberi”.
• Barnet lærer at indgå i relationer med betydningsfulde andre.
• Vi sætter ord på barnets følelser for at styrke barnets forståelse af sig selv.
• Vi har fokus på barnets selvhjulpenhed lige fra de starter i vuggestuen.
• Med fokus på individet målretter vi de krav, der stilles, så vi kan øge barnets følelse af selvværd, selvtillid og mestring.
• Vi arbejder målrettet med vores daglige hverdagsrutiner, hvor barnets udvikling, læring og dannelse styrkes.
• Vi udarbejder ugeplaner for at komme rundt om barnets alsidige personlige udvikling.

I Nøddeboparken arbejder vi med relationskompetence som en grundværdi, hvor personalet er bevidste om den nære relations betydning for barnets trivsel, udvikling, læring og dannelse.

Det er vigtigt for os i Nøddeboparken, at alle føler sig som en værdifuld del af fællesskabet. Vi er meget bevidste om, at mangfoldighed og forskellighed er en ressource og styrke og tager altid udgangspunkt i det enkelte menneske. Det skal være meningsfuldt at være barn i Nøddeboparken. Børnene skal føle sig værdifulde, have indflydelse samt mærke, at vi ønsker at inddrage og lytte til dem. Det er vores forventning, at vores fortsatte fokus og uddannelse i relationskompetence vil fastholde vores ønske om, at vi møder børnene omsorgsfuldt, positivt og tydeligt.

Legens betydning for social læring:

Børnene lærer at forhandle, indgå kompromis og løse konflikter. Når de iagttager hinanden, lærer de at afkode følelser og behov, hvilket er med til at udvikle empati. Det er vigtigt i legen, at det pædagogiske personale går foran, bagved og ved siden af børnene for at kunne guide, støtte og vejlede børnene til at indgå i og skabe sociale relationer. Vi kan finde børnenes interesse og følge deres spor og se, hvor det enkelte barns styrker og stærke sider er. Når der tages udgangspunkt i dette, udvikles barnets relationer og sociale udvikling sig. Legepladsen er et godt sted for udvikling af dette, da der er højt til loftet og vide rammer, og hvor vi kan observere og være opmærksomme på hvert enkelt barn.

I Nøddeboparken bruger vi de små grupper til at arbejde målrettet med børnenes sociale udvikling, da der er større mulighed for nærvær, og de voksne har bedre mulighed for at guide og understøtte børnene i deres interaktioner. I vuggestuen bruger vi bl.a. legepladsen som et redskab til at styrke og udvikle børnenes sociale kompetencer. De kan lege på tværs af stuerne, alder, køn og kultur. Her er der rum til både små og store fælles lege, hvor de kan øve sig i at begå sig i forskellige sociale fællesskaber.

I børnehaven bruges legepladsen ligeledes til at udvikle og styrke børnenes sociale kompetencer. Der er meget plads, højt til loftet og plads til både fysisk udfoldelse, store lege og mere stille og små lege. Børnene har mulighed for at prøve allerede opnået social færdighed af i nye relationer og fællesskaber. På legepladsen er vi inddelt i farver for at sikre, at vi både tilbyder voksenstyrede aktiviteter, voksne der kan understøtte børnenes inklusion og deltagelsesmuligheder samt bistå dem med toiletbesøg, garderobe mm.

Bussen bruges også til styrkelse af børnenes sociale udvikling. Her er børnegrupperne sammensat på tværs af stuerne og med tanke for børnenes forskellige sociale ressourcer, hvilket kan udvikle nye fællesskaber på tværs af alder og køn.

Kommunikation og sprog

Det pædagogiske personale i Nøddeboparken er bevidste om at invitere børn til samtale, give børn tid og støtte til at udtrykke sig ud fra det enkelte barns sproglige udvikling. Der er derfor fokus på dialog mellem børn og voksne i mindre grupper og med det enkelte barn. I vuggestuen inviterer det pædagogiske personale til de tidlige sproglige interaktioner blandt andet ved brug af babytegn for det lille barn understøttet af brug af ordet.

Der læses også dialogisk læsning i pegebøger og andre bøger for småbørn.

Der holdes hver dag en samling først på formiddagen, hvor der kommunikeres i gruppen af børn, der sidder om bordet med en voksen, blandt andet om brød og frugt, der serveres. Her kan også inddrages en kuffert med et tema, en sangmappe og lign. En gang ugentlig har vuggestuen temadag på tværs af de 3 vuggestuegrupper, hvor børnegruppen har et emne eller bruger en mindre samling af figurer, bøger og andet, der illustrerer emnet. Kategorierne er for tiden tal og bogstaver, mad og drikke, farver og former, møbler og på badeværelset.

Der synges også sange med fagter, der er med til at understøtte børnenes sprogtilegnelse.

Alle børn sprogvurderes omkring 3-års-alderen og igen i 5-års-alderen.

I børnehaveafsnittet er der ligeledes fokus på mange dialoger mellem børn og voksne samt med det enkelte barn. Det pædagogiske personale skal nødvendigvis dele stuens børn i mindre grupper for at have mulighed for tilstrækkelig ro til fordybelse og for mulighed for dialoger om emner eller det at kunne læse bøger. Vi har en del bøger til dialogisk læsning for de 3-4-årige og de 4-6-årige.

De 3-4-årige har i deres børnehavegrupper fokus på dialogisk læsning, rim og remser – ofte en periode ad gangen – på sange, perler – farver og mønstre, vendespil og andre spil, hvor sproget bruges og på lege. Desuden holder vi samling før frokosten.

Måltidet, hvor børn og voksne sidder med en fast voksen, er en god mulighed for at tale om det, der rører sig i børnegruppen og meget oplagt om den mad, der står på bordet.

De ældste børn i før-skolegruppen har ud over temaer som rim og remser, sammensatte ord, tal og mængder, bogstaver og bogstavlyde også fokus på at øve at være en så kompetent samtalepartner som muligt før en kommende skolestart. At kunne vente på tur, lytte og svare – fokus på at føre længere dialoger, der er relevante i forhold til emne og for det enkelte barn.

I før-skolegruppen bruges piktogrammer for at understøtte børnenes mulighed for at overskue dagens program. Der arbejdes om formiddagen i mindre grupper med en enkelt voksen.

Nøddeboparken deltager i Vallensbæk kommunes sprogprojekt ”Den styrkede sprogindsats” de kommende år, hvor der gennem tematiserede projekter er øget fokus på ”rim og remser” og andre emner.

I Nøddeboparken er krop, bevægelse og sansemotorisk udvikling tilstedeværende i hverdagen og en integreret del af det pædagogiske arbejde med børnene. Det pædagogiske personale har ugentligt planlagte aktiviteter, og de danner rammerne for den gældende aktivitet og har ofte et specifikt fokuspunkt. Gennem disse kropslige, bevægelsesmæssige og sansemotoriske aktiviteter opnår børnene læring, sociale og sproglige kompetencer, relationsdannelse, kognitiv udvikling og trivsel.

Vi ser også bevægelse i børneinitierede lege, hvor sansemotorisk udfoldelse er tilstede. Dette ses ofte på legepladsen og bussen, da det er her, de spontane, individuelle og frie lege tit opstår i en fælles arena med også planlagte aktiviteter. Samtidig giver bussen og legepladsen anledning og plads til fri udfoldelse hos børnene, hvor de ikke begrænses af pladsmangel, støj osv.

I vuggestuen styrker vi børnenes grovmotorik bl.a. ved at lave forhindringsbaner, sanglege, dans og give dem andre kropslige udfordringer, såsom selv at kravle op på stolen og puslebordet. Vi gør dem fortrolige med deres forståelse af egen krop og beherskelse, især ved at sætte ord på det, børnene kan og gør med deres krop. Børnenes finmotorik styrker vi bl.a. ved at tegne, male, klippe-klistre og lave modellervoks.

I børnehaven styrker vi børnenes grov motoriske kompetencer gennem planlagte aktiviteter i løbet af ugen. Dette er bl.a. en krop- og bevægelsesdag, hvor vi laver forskellige øvelser med fokus på sansemotorisk udfoldelse med stimulering af de primære nærsanser (føle-, muskel- og balancesans). Derudover styrker vi børnenes finmotoriske egenskaber ved at lege med Lego, modellervoks, lave perleplader og klippe-klistre mm.

På bussen bruges krop og bevægelse hele tiden. Hertil anvender det pædagogiske personale naturen som ramme til kropslig udfoldelse. Derudover er der spontane og planlagte voksenstyrede aktiviteter såsom fangeleg, dåseskjul og klatre i træer.

I Vallensbæk Kommune har vi årlige traditioner med særlig fokus på børns krop, sanser og bevægelse, bl.a. idrætsdag, motionsdag, “Far henter”-uge og for førskolebørnene: svømning og fodboldturnering.

I Nøddeboparken ser vi naturen som et uderum, der skaber muligheden for at være undersøgende, nysgerrige og eksperimenterende. Vi følger børnenes spor, der åbner op for fordybelse, giver ny viden samt en forståelse af sammenhænge i naturen og naturens gang. At være i naturen er med til at styrke børnenes sanseoplevelse, bevægelse, fantasi og kan danne rammerne for nye sociale fællesskaber.

Bussen er dagligt ude i naturen og giver børnene en forståelse og integration af naturens cyklus. Børnene lærer dermed at få en forståelse og respekt både i og om naturen.

Eksempler:

• Drivhus – plante og passe planter. Giver en forståelse for, hvordan tingene gror (fra jord til bord).
• Legepladsen bliver bl.a. brugt til at udforske insekter, kryb og vandpytter.
• Bussen har temauger, hvor de f.eks. til fastelavn klipper grene, der pyntes med forskelligt papirklip, til jul finder vi kogler til at pynte på juledekorationer m.m.
• Mudderkager – socialisering og relationer opbygges, og nye fællesskaber skabes gennem fælles oplevelser.
• Årstider – farverne skifter, vejret ændres – hvad skal vi have på af tøj? (varmt/koldt).
• Vi er dagligt ude i naturen og lærer dermed om vejr fænomener: kulde/varme, uvejr, frost, sne og regn og solskin.

I Nøddeboparken sætter vi de kulturelle værdier højt, både med vores egne traditioner og gennem de traditioner og højtider, som året bringer. Vi skaber forskellige kulturelle og æstetiske læringsmiljøer gennem kreative processer med børnene for at give dem et bredt kendskab og forståelse for omverdenen.

Vi understøtter børnenes kendskab til kultur med de grundlæggende traditioner som f.eks. jul, fastelavn og påske. Her får børnene gennem fortællinger, sange og kreativitet en forståelse af, hvad de grundlæggende traditioner indebærer.

Jul:

• Vi klippe-klistrer og pynter op i huset.
• Vi inviterer til juletræsfest med børn og forældre.
• Vi tager på besøg i kirken med de andre institutioner i Vallensbæk.
• Vi bliver introduceret for risengrød og julemad.
• Vi synger julesange og læser julebøger.
• Børnene laver julegaver til mor og far.
• Vi tænder kalenderlys og har julekalender.
• Vi pynter juletræ ved rådhuset.
• Bussen tager alle børnehavebørn med på tur til juleshow.
• De ældste børn går Lucia, både i huset og på Rønnebækhus for de ældre.

Påske:

• Vi klipper og klistrer.
• Vi pynter op på stuerne.
• Vi hører fortællinger om påskeharen.
• Vi holder påskefrokost.

Fastelavn:

• Vi slår katten af tønden.
• Vi klæder os ud.
• Vi synger fastelavnssange.
• Vi klippe-klistrer og pynter op.
• Bussen kører i skoven med busholdet og slår katten af tønden.

Fredagssang er en tradition i Nøddeboparken, hvor alle stuer mødes til fællessang. Der skabes et bredt fællesskab, hvor børnene mødes på tværs af alder og formåen. Alle børn kan have en stemme i hyggelig atmosfære og stemning, hvor både de gamle og nye sange synges.