Deltagere: Christina, Kristina, Line, Melahat, Anne-Mette, Katja, Kasper, Skov & Emil
Afbud: Steffen og Hashim
Nyt fra Piletræet
Ny studerende Kristine som skal være på Abestuen fra på mandag. Ristana vil fremover være på Elefantstuen.
Økonomi
Piletræets økonomi er balanceret. Det forventes at Piletræet går ud af året med et lille overskud.
Status på legepladsen:
Vi er glade for det nye klatrestativ på børnehaves legeplads.
Gaver fra bestyrelses
Hver stue har fået et beløb at købe julegaver for. Pengene kommer fra forældrebestyrelsens kagebod. Der købes gaver i den kommende uge, og der lægges op til at julegaverne gives samme dag og at der laves en happening på stuerne. Der kommunikeres om dette via AULA, når dagen er valgt med tak til forældrene for bidraget fra Sommerfesten, der muliggør julegaverne til hver stue og personalet.
Skofri midtvejsstatus
Det er går overordnet godt med implementeret, og de fleste overholder retningslinjerne.
Der er dog forældre der nægter at tage sko af, og det skaber frustrationer for forældre og personale. Bestyrelsen drøftede, hvordan vi sammen kan sikre god implementering af ”Skofrie arealer”:
Der er en udfordring i børnehaven med hygiejnen især om eftermiddagen. Der kan være meget beskidt i børnenes garderobe og på gulvet – dette animerer ikke til at man tager sko af, når man henter til trods for, at der fejes op til 3 gange om eftermiddagen.
Personalet har brug for hjælp fra forældrene til at der holdes mere orden i børnenes garderober og at der bliver ryddet mere op efter børnene, når de bliver hentet. Samtidig skal personalet gøre en ekstra indsats for at få ryddet mere op generelt og få fejet gangene endnu hyppigere. Bestyrelsen hjælper til med at feje i muligt omfang.
Det er bestyrelsens holdning, at skofri arealer er nødvendigt for at sikre, at fællesområdet kan bruges af alle til bevægelse, som er institutionens fokus. Samtidig mener bestyrelsen, at personalets timer primært og så vidt muligt skal gå til pædagogisk/voksentid sammen med børnene fremfor rengøring og fejning.
Samtidig vil vi gerne holde mere rent på børnehavegangen. Der blev derfor aftalt at iværksætte følgende tiltag fra bestyrelsen og ledelsens side:
- Information om ”skofrie områder” og formål på AULA
- Opstribning af område, hvor sko tages af ved indgang
- Flytning af skærm, så gangareal kan friholdes v. indgang
- Opsætning af en række A3 skilte med opfordring til at tage sko af på måtterne
- Udlægning af måtter ved indgangen, som gør det muligt at bruge bænke, når sko skal tages af
- Bestyrelsen bidrager med at feje, når det er muligt.
Lysfest:
Den afholdes d. 11/12 i tidsrummet 14.00-16.30. Der bliver lavet en særskilt invitation til arrangement, hvor der inviteres til æbleskiver, kaffe og the til kl. 14.00 og Elefantgruppen går Lucia ca. kl. 15.00. Det blev drøftet, om arrangementet skal laves om til næste år – men der var enighed om at udskyde drøftelsen til foråret.
Evaluering sampasning:
Bestyrelsen er af forvaltningen blevet bedt om at drøfte, hvordan der kan kommunikeres bedre omkring sampasning (Uge 30+31 samt mellem jul og nytår). Der er lavet en tilfredshedsundersøgelse blandt forældrene, hvor nogle har svaret.
Udfordringen er, at en del forældre melder børn til pasning, men bliver væk. Det betyder, at personalet møder på arbejde til langt færre børn end forventet. Personalet skal så dernæst holde fri på andre tidspunkter af året, hvor der er flere børn i institutionen, hvilket betyder lavere normering i disse perioder.
Samtidig opleves det også, at nogle forældre ikke tilmelder børn til sampasning, men alligevel møder op. Så står vi i den situation, at der ikke er tilstrækkeligt med personale på arbejde til de fremmødte børn.
Bestyrelsen drøftede mulige tiltag til at forbedre kommunikationen om sampasning, tilmelding og framelding. I gamle dage var sampasningen en ”nødpasning” målrettet de, som skal på arbejde eller ikke kan finde andre pasningsmuligheder.
Det er en kompleks problemstilling og det er svært for Piletræet, at gøre det meget anderledes end det bliver gjort nu. Overordnet er bestyrelsen tilfreds med den måde til- og frameldingen foregår på nu, men der opfordres til at tilmelding fortsat meldes ud i god tid, med en deadline der gør det muligt at planlægge ferie for personalet i god tid.
Punktet blev ikke færdig drøftet, og tages op igen, for at drøfte yderligere muligheder for mere tydelig kommunikation om sampasning.
Øvrige punkter blev udskudt til et møde i januar. Emil og Katja vender tilbage med en dato.