Morgen og aflevering
I Stjernegården åbner vi kl. 6.30. Fra kl. 6.30 til kl. 7.00 serveres der morgenmad i fællesrummet i vores stueetage for de børn, der kommer tidligt.
Egen morgenmad skal være spist hjemme, så vi i Stjernegården kun spiser det, der serveres. Dette gælder desuden også alle andre måltider, da vi har madordning for alle dagens måltider.
En god aflevering kan have stor betydning for både jer og jeres børn. Derfor opfordrer vi vores forældre til at have god tid om morgenen, så der er tid til at vaske hænder med sit barn inden man kommer ind på stuen. Det er vigtigt at jeres barn bliver afleveret til en medarbejder så vi kan få sagt godt farvel.
Samling og formiddagsaktiviteter
Kl. 9 holder vi samling og spiser formiddagsmad. Det er derfor rigtig godt for barnets deltagelse i hverdagen, at I har afleveret inden dette tidspunkt. Efter samlingen går vi i gang med leg eller andre formiddagsaktiviteter og har ikke de samme muligheder for et godt farvel.



