Pædagogisk tilsyn
Her kan du læse Syvhøjvænges tilsyn
2025
Anmeldt tilsyn 2025
5.1 Vurdering af kvalitet i dagtilbud
- Acceptabel kvalitet - Denne vurdering anvendes når observationer mm. viser at det pædagogiske arbejde udføres på
en måde som i acceptabel grad understøtter børnenes trivsel, udvikling, læring og dannelse. Denne vurdering kan
enten betyde at dagtilbuddet skal vedligeholde udviklingen af den pædagogiske praksis, eller det kan betyde at
dagtilbuddet skal foretage justeringer for at sikre en højere kvalitet. Hvis der er behov for justeringer, vil dette være
beskrevet i afsnittet; dagtilbuddets udviklingspunkter. - Kvaliteten kalder på handling - Denne vurdering anvendes når observationer mm. viser at der skal ske ændringer af
kvaliteten i det pædagogiske arbejde med at understøtte børnenes trivsel, udvikling, læring og dannelse. Tilsynet vil
samtidig anbefale at dagtilbuddet udarbejder en intern udviklingsplan der lægges i Hjernen&Hjertet. De
udviklingspunkter dagtilbuddet skal arbejde med for at øge kvaliteten er beskrevet i afsnittet; dagtilbuddets
udviklingspunkter. Der vil ske opfølgende uanmeldt tilsyn indenfor ca. 3-4 mdr. - Alvorlig bekymring - Denne vurdering anvendes når observationer mm. giver anledning til alvorlig bekymring for
kvaliteten i det pædagogiske arbejde med at understøtte børnenes trivsel, udvikling, læring og dannelse. Dagtilbuddet
skal udarbejde en udviklingsplan inden for 14 dage efter modtagelse af rapport. Dagtilbuddet vil få tilknyttet
praksisvejleder til understøttelse af udviklingsprocessen med at højne kvaliteten. De udviklingspunkter dagtilbuddet
skal arbejde med for at øge kvaliteten er beskrevet i afsnittet; dagtilbuddets udviklingspunkter. Der vil ske opfølgende
uanmeldt tilsyn indenfor ca. 3 mdr. efter deadline for udviklingsplanen.
Daginstitutionen Syvhøjvænge vurderes til at ligge i kategorien Kvaliteten kalder på handling, hvilket betyder, at der vil
ske opfølgende tilsyn indenfor tre-fire måneder hvor fokus vil være på hvordan der er arbejdet med nedenstående udviklingspunkter.
5.2 Anerkendelser
I Syvhøjvænge er der et pædagogisk læringsmiljø, med stor opmærksomhed på fordeling af personalet og på at få
brugt de kvadratmeter der er i huset. Der er en høj grad af opmærksomhed på at tilbyde børnene et varieret tilbud af
pædagogiske voksenstyrede aktiviteter og på at arbejde med de seks læreplanstemaer.
I vuggestuen er der en stor opmærksomhed på vigtigheden af personalets positionering ved overgange, for at skabe et
trygt og omsorgsfuldt børnemiljø, med deltagelsesmuligheder for alle børn.
På legepladsen opleves et legefokuseret læringsmiljø, hvor personalets deltagelse er medvirkende til at skabe et
inkluderende fællesskab, med fokus på børn i udsatte positioner.
5.3 Dagtilbuddets udviklingspunkter
Selvom det pædagogiske personale i Syvhøjvænge lykkes med at skabe et varieret tilbud af pædagogiske
voksenstyrede aktiviteter er der, særligt i børnehaven, behov for i højere grad, at inddrage børneperspektivet i
tilrettelæggelsen af det pædagogiske læringsmiljø, for at sikre deltagelsesmuligheder for det enkelte barn.
På baggrund heraf og på baggrund af tilsynets samlede datagrundlag forventes det at Syvhøjvænge arbejder med
følgende udviklingspunkter frem imod opfølgende tilsyn:
- At det pædagogiske personale arbejder målrettet med narrativer, for at sikre at ingen børn fastholdes i negative
forventninger og at alle børn får den omsorg de har brug for. Der skal sættes spørgsmålstegn ved og arbejdes med
de negative narrativer. Dette kan bl.a. ske gennem systematisk arbejde med indsamling af stjernestunder,
systematisk brug af relationscirklen og jævnlig ICDP-vejledning for medarbejderne, så der kommer øget
opmærksomhed på der, hvor børn og pædagogisk personale lykkes.
Der er på dialogmødet lavet aftaler for ICDP-vejledninger, som udføres af praksisvejleder. - At der fortsat arbejdes målrettet med at skabe en stærk evaluerende pædagogisk praksis, hvor der især lægges vægt
på at turde være fejlmodig og bede om hjælp. Dette kan bl.a. understøttes gennem kollegial sparring og fælles faglig
refleksion, ved faste møder med fast dagsorden, så der sikres en systematisk tilgang. - Fortsat at arbejde med at sikre et legefokuseret læringsmiljø i Syvhøjvænge, hvor børns selvorganiserede leg
prioriteres, voksne er deltagende i børnenes leg og hvor en tydelig rollefordeling er med til, at værne om voksnes
mulighed for at være tæt på og deltage i børns leg. - Fortsat at arbejde med relationer mellem børn og alle børns deltagelsesmuligheder i børnefællesskaber. Her kan alle
stuer, med fordel, arbejde med relationscirklen som metode, med fokus på forskellige former for fællesskab og i
særdeleshed, gennem det pædagogiske personales deltagelse i leg.
Det anbefales at der udarbejdes en handleplan, som danner ramme for arbejdet, frem mod opfølgende uanmeldt tilsyn,
om 3-4 mdr.
Du kan læse hele rapporten her:
Opfølgende tilsyn
Vurdering af Syvhøjvænges pædagogiske kvalitet på baggrund af
opfølgende tilsyn
På baggrund af opfølgende tilsyn og dialogmøde vurderes Syvhøjvænges pædagogiske
kvalitet til at ligge i kategorien acceptabel kvalitet, jf. nedenstående.
“Acceptabel kvalitet - Denne vurdering anvendes når observationer mm. viser at det
pædagogiske arbejde udføres på en måde som i acceptabel grad understøtter børnenes
trivsel, udvikling, læring og dannelse. Denne vurdering kan enten betyde at dagtilbuddet
skal vedligeholde udviklingen af den pædagogiske praksis, eller det kan betyde at
dagtilbuddet skal foretage justeringer for at sikre en højere kvalitet. Hvis der er behov for
justeringer, vil dette være beskrevet i afsnittet; dagtilbuddets udviklingspunkter.”
For Syvhøjvænge er det gældende at dagtilbuddet fortsat skal foretage justeringer af
praksis for at sikre kvalitetsudvikling. Syvhøjvænge vurderes til acceptabel kvalitet på
baggrund af den tydelige styrkelse af den pædagogiske kvalitet på flere områder, samt
leder og personales klare plan for den fortsatte udvikling.
Tilsynsførendes anbefalinger til fortsatte udviklingspunkter
• At der fortsat arbejdes målrettet med narrativer, for at holde fast i den gode
udvikling og fortsat sikre at ingen børn fastholdes i negative forventninger og at alle
børn får den omsorg, de har brug for. Der skal fortsat arbejdes med at alle
medarbejdere sætter spørgsmålstegn ved negative narrativer og skaber et fælles
sprog for dette, så det ikke opleves som en personlig kritik, men som et ønske om
fælles faglig udvikling, hvis en kollega undres.
• At der fortsat arbejdes målrettet med at skabe en stærk evaluerende pædagogisk
praksis, hvor der især lægges vægt på at turde være fejlmodig og bede om hjælp.
Herunder bl.a. fortsat fokus på rammen for kollegial sparring og fælles faglig
refleksion, ved faste møder med fast dagsorden, så der sikres en systematisk
tilgang.
• Fortsat at arbejde med det legefokuserede læringsmiljø og styrke det endnu mere,
eksempelvis gennem øget fokus på legemod og forskellige måder at deltage i leg
på og gennem vedligeholdelse af arbejdet med rollefordeling og fordeling af
ressourcer i huset.
• Fortsat at arbejde med relationer mellem børn og alle børns
deltagelsesmuligheder i børnefællesskaber, bl.a. via redskaber fra ICDP. Her
anbefales relationscirklen og videoanalyse i særlig høj grad, som relevante
værktøjer.
Klik her for at læse tilsynsrapport opfølgende tilsyn august 2025
